
“Det betyder, at I hurtigt kan komme op i tempo”
Outsourcing
Det er ofte en overvejelse værd, om man bør outsource nogle af sine jobfunktioner, som ikke er direkte forbundet med kerneforretningen. Her hjælper vi jer på vej med nogle grundlæggende argumenter for og imod.
Lavere omkostninger
Outsourcing kan føre til betydelige omkostningsbesparelser, da der er tale om fokuseret arbejdskraft, og da kontrakten kan tilpasses, så den passer jer. Desuden betaler I kun for det, som I har brug for, uden også at skulle betale for ekstra overhead.
Skjulte omkostninger
Selvom de indledende omkostningsbesparelser kan være betydelige, kan der være skjulte omkostninger som for eksempel omkostninger til opstart af leverandøren, træning og løbende forhandlinger. Derudover kan ydelser blive dyrere, hvis de ikke specifikt er beskrevne i aftalen.
Fokus på kerneaktiviteter
Ved at outsource funktioner, som ikke er kerneforretningsområder, kan I fokusere på at gøre det, I gør bedst. Som bekendt fører et øget fokus på kerneforretningsområder ofte til mere effektivitet og højere produktivitet, da man ganske simpelt opnår mere med sin forretning, når man kan bruge mere tid på den.
Tab af kompetencer
Hvis I outsourcer for mange af jeres interne funktioner, kan I risikere at miste kompetencer og blive for afhængige af eksterne leverandører. Derudover kan det have en negativ indvirkning på arbejdsmoralen hos de tilbageværende medarbejdere at vide, at visse interne funktioner kan outsources.
Adgang til ekspertise
Leverandører, der specialiserer sig inden for bestemte områder, kan tilbyde ressourcer og ekspertviden, som interne medarbejdere typisk ikke har mulighed for at tilegne sig i løbet af travle arbejdsdage. Derudover kan outsourcing af visse interne funktioner medvirke til, at I kan sprede og reducere jeres potentielle driftsrisici.
Kvalitetsafvigelser
Forskelle i standarder mellem jer og leverandøren eller mindre tilsyn med leverandøren kan potentielt føre til, at I må gå på kompromis med kvaliteten. Derudover kan deling af følsomme data med en leverandør øge risikoen for databrud, især hvis leverandøren ikke har implementeret tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.
Teknologiske fordele
Sammen med deres ekspertviden, har leverandører af outsourcing-ydelser ofte erfaringer med den nyeste teknologi og værktøjer inden for deres konkrete ekspertområde. Det betyder, at I hurtigt kan komme op i tempo ved at udnytte state-of-the-art IT-løsninger. Hvis alternativet er at ansætte folk med tilsvarende kompetencer, er de typisk dyre og svære at finde.
Afhængighed
Høj afhængighed til en leverandør af outsourcing-ydelser kan gøre jer sårbare, hvis for eksempel leverandøren går konkurs eller på andre måder får svært ved at udføre sine forpligtelser. Baserer man kritiske IT-løsninger på outsourcing, får man samtidig låst sig fast, og det kan være en større proces at skifte leverandør – og det kan være dyrt at lade være.

“Derfor gør vi, hvad vi kan”
Vores løsning
Hos Data Diversified er vi i høj grad opmærksomme på de nævnte udfordringer med outsourcing. Samtidig ved vi også, hvor vigtigt det er at have en datafunktion i enhver virksomhed. Vi ved også, at det i praksis kan være svært prioritere det. Derfor gør vi, hvad vi kan, for at skabe en attraktiv mulighed for jer ved at imødegå de nævnte udfordringer.
Omkostninger
I og med at nogle omkostninger kan være skjulte, sørger vi for at få dem frem i lyset. Vi ønsker en god dialog, for vi tror på, at det styrker vores samarbejde. Derudover er ‘rimelighed’ et vigtigt begreb for os. Når vi snakker om omkostninger, skal de være rimelige – både for jer og for os.
Kompetencer
Vi er pinligt bevidste om, at I risikerer at miste den organisatoriske forankring, hvis I outsourcer jeres datafunktion til os. Derfor er vi også meget opmærksomme på, at I skal kunne klare jer uden os. Måske ikke nu og her – men på sigt, hvis I ønsker det. Derfor går vi meget op i at dokumentere og videndele alt det, I ønsker.
Kvalitet
Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, og derfor kommer I heller ikke til at gøre det. Når vi har med data at gøre, er selve driften én ting. Den giver langt hen ad vejen sig selv, med sikring af at alt kører som aftalt. Men når der er brug for at få tilføjet noget nyt, sørger vi altid for at arbejde tæt sammen med jeres eksperter for at gøre det rigtigt. I kender jeres forretning. Vi kender data.
Afhængighed
Vi ønsker ikke, at I skal være afhængige af os. I skal kunne regne med os, og det kan I. Altid. Men I gifter jer ikke med os, og hverken I eller vi er tjente med ikke at kunne klare sig uden den anden. I det omfang I ønsker det, klæder vi jer på til selv at varetage jeres datafunktion. Vi bidrager også meget gerne til oplæring af jeres medarbejdere, i tilfælde af at I ønsker at skabe en datamedarbejder fremfor at hyre en. Vi ønsker en jævnbyrdig relation – og ikke en relation baseret på afhængighed.
